Blog, Klassisk Dressur

Rødsprængte øjne, puls-kørsel og tomatsuppe

12. august 2016

YES!

Den svenske ridelærer Malin Hellstedt vil gerne undervise mig og inspirere. FEEEDT! Vi talte i telefon sammen for halvanden times tid siden og hun lyder bare SÅ sød. Jeg har set Malin ride for 2 år siden på en pragtfuld mørkebrun hingst, jeg tror han var en Lusitano og hun er dygtig. Så det bliver SUPER spændende imorgen.

Strøm, Iphones og GPS

Dog fik min dag pludselig en meget interessant drejning i dag. Jeg hyggede jo rundt i Stockholm og gik bare lidt rundt på gefülh og oplevede byen og menneskerne og stemningen. Jeg vidste jo ikke rigtig, hvor jeg skulle sove i nat, eller hvad planen blev osv. Så jeg tænkte, at jeg jo lige så godt kunne få det bedste ud af det. Så efter jeg fik beskeden om, at Malin gerne ville bruge lidt tid på mig, fik jeg jo travlt med at finde et hotel i nærheden af hendes gård. Så jeg satte da bare dataroaming på “on” og sad og surfede på en bænk midt i den dejligste park omgivet af en masse mennesker som også nød solen. MEN UPS pludselig var der kun 20% strøm tilbage på min telefon. Og hotellet jeg har booket ligger i Bromma..?!? Hvor det er nord, syd, øst eller vest har jeg ingen anelse om. SÅ hmmm SHIT! Jeg må heller finde den bil og komme afsted. 

Indre GPS

Jeg er jo stolt af min indre GPS. Stort set finder jeg altid min vej tilbage til udgangspunkt, jeg tror jeg må have indianer blod i årene for et par tusinde år tilbage. Så tralalala går jeg da selvsikker tilbage igennem Stockholms gade og finder da også den cafe hvor jeg startede min byvandring med en kop kaffe. EASY!

UPS!

Men dér hvor min indre GPS ville have at nedkørslen til min udlejningsbil burde være er den ikke…? UPS! Da jeg kom ind i Stockholm, så jeg et skilt hvorpå der stod P og så kørte jeg jo bare efter skiltet og ned i en MEGET smal tunnel under en bygning, hvor der så var en P kælder. Og der var en anden “UTGANG” som fodgænger end den som jeg var kørt ind af. Og pludselig var byen og menneskerne der jo – og så var det hele jo så spændende, at jeg ikke lagde en dyt mærke til hvilken, hvor eller hvad for en dør jeg gik ud ad. 

Hmmm shit!

Så efter at have “gået baglæns” fra hukommelsen og vandret rundt i en time i det område jeg var sikker på bilen holdte i. Og spurgt samtlige svensker på min vej om de kender en underjordisk p kælder i dette område og hvor de alle svarede nej. Tja, der var frøken Grove ved at blive lidt modløs. SHIT hvor dumt. 

At tænke…

Jeg havde trods alt været oppe siden kl5:30 og været på farten hele dagen. Og tankerne om hvad, hvor og hvem har nok blokeret min ellers højtudviklede IQ (host). Nu er der 13% batteri tilbage på mobilen. Okay, ind på cafeen og så noget batteri på telefonen – køen til kaffe er lang, så min plan er vente med at bestille noget til folk var daffet. Og hvor heldig kan jeg være – lige der i min pung ligger et lille stykke stift papir fra en P kælder! ALDRIG før har jeg været SÅ glad for at se en kvittering fra en P kælder. Q park ind på google og BANG – bilen befandt sig nøjagtig der jeg troede – blot spejlvendt ;D

Jeg blev SÅ ekstatisk at kaffe og ekstra batteri på mobilen må vente 30% batteri må da også være RIGELIGT! Hvor svært kan det være…?

Lalalalala

Yes bilen var der. Ud af P kælderen og afsted med GPS… Ingen internet. Hmmmm… Nå, men jeg kan da starte med at kører til højre væk fra centrum. Og hvorfor, er det lige, at selv den nyeste luksus Ford et eller andet IKKE har en mobil holder indbygget? MEN har til gengæld har et instrumentbræt SÅ stort og med SÅ tydelige tal, at man skulle tror, at den største andel af Fords kunder er svagtseende hæklende kvinder over 70 fra OK klubben.

YES

Over en bro og internettet virker igen – YES! Jeg smider bilen ind til siden foran en arrig Audi og får endelig tastet data om hotellet ned. Turen skulle være lige til herfra skulle man mene, men… hehe… Stockholm og min GPS er ikke helt enige i hvor vejene ligger, til gengæld fik jeg nok set samtlige forstader til Stockholm, hvilket jeg blot ville have nydt, hvis det ikke var pga. den faretruende meddelelsen på min mobil: “Advarsel kun 20 % batteri”,  “Advarsel kun 10 % batteri” og jeg langsomt kunne se, at denne tur blev et væddemål imellem batteritid og distancen, tja der blev sgu nok lige trykket lidt ekstra på speederen. 

YES 3% batteri tilbage – destinationen er på din højre side. Puhhh I did it – med adrenalin pumpende, rødsprængte øjne og en puls som en OL stafet løber når jeg til Hotellet 🙂 Så smager den indkøbte tomatsuppe altså bare godt – ahhh!

Du ville måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Har du en kommentar til artiklen kan du tilføje den her under