Blog, Klassisk Dressur

Klassisk ridekursus hos Malin Hellstedt

16. august 2016

Foto af Malin Hellstedtt, PRE hesten Ganador og hendes hund

Min fantastiske dag hos den klassiske ridelærer Malin Hellstedt

Fredag aften talte jeg med Malin i telefonen. Vi blev enige om, at når jeg havde spist morgenmad, skulle jeg blot sende en sms når jeg kørte. Malin virker meget rolig og mañana. Hotellet havde fantastisk kaffe (den italienske Lavazza) så efter 2 store kopper kaffe pakkede jeg sammen og drog forventningsfuld afsted. Kørerturen igennem det svenske landskab var smukt – over brusende floder og igennem dybe granskove. Indimellem flød jeg drømmene væk og forestillede mig, hvordan det ville være at ride her på ens egen hest.

Ankomst til Malins Hellstedts gård

Da jeg ankom til Malins gård var der 3 kvinder og en pige i fuld gang med motorsav, flytte træstammer og kører traktorer. Hold da op nogle seje kvinna. Jeg kan godt være lidt genert anlagt lige når jeg møde nye folk, men jeg er dog høflig – så smilende gav jeg håndtryk til alle. Kvinderne var igang med at bygge forhindringsbane og trimme ridebanen. Jeg prøvede at hjælpe lidt til, men opvokset i Jylland og kun med tyske og danske tv-kanaler er det svenske sprog indimellem som russisk for mig. Men det gik. Den unge pige Sara var utrolig sød, hun viste mig rundt på gården og fortalte stolt om de smukke heste. Og WOW, der var mange forskellige heste. Ikke kun forskellige i farve, højde og personlighed, nej i racer. Malin har friesere, american walker horse, spanske heste, lusitano heste, miniaturer heste, connemare og flere andre racer. Nogle som jeg aldrig har hørt om før. Som Malin senere siger, ja hvorfor købe samme race når man kan få forskellige? Og det kan hun da kun have ret i.

Ridning 

Efter banen var stillet op, red Malin hendes amerikanske hest. Hesten ligner en blanding af en engelsk fuldblod og en spansk hest synes jeg. Hun fortalte mig, at denne race også kunne lærer at gå tølt. Det synes jeg var ret sjovt, nu jeg har den tøltene islandske hest, Kjartan derhjemme. Under træningen stod jeg det meste af tiden midt inde på ridebane. Der fik jeg rig mulighed for at spørge Malin. Malin er utrolig god til at forklare på en konkret og nem forståelig måde. Samtidig var hun ikke bleg for, at vise hvad hun mener helt konkret på hendes heste og det var utrolig lærerigt. 

Efter frokost

Hjemmefra havde jeg lavet små film med problemstillinger og spørgsmål jeg havde i forhold til træning af heste. Malin var igen meget konkret og utrolig løsningsorienteret på en meget konstruktiv og let forståelig måde – det var virkelig fedt. Tingene blev ikke pakket ind, hun sagde hvad hun så på en venlig og bestemt måde, hvilket jeg er vild med for så kan jeg forholde mig til tingene. 

Jeg var propfyldt med info, så da Malin gik ned for at undervise på banen, fik jeg lov til at sidde i køkkenet og skrive og skrive og skrive. Jeg er nemlig sådan indrettet, at jeg lærer bedst når jeg hører, ser, mærker og føler. Jeg skal ligesom hele vejen rundt før jeg får det 100% ind på lystavlen.

Mosteren som udløser gåsehud

Imens jeg skrev kom Malins moster på besøg. En ældre kvinde som har den smukkeste sorte Lusitano hingst, Oliver. Altså, hvis Frøken Bowie var yngre, såååå kunne det have blevet et smukt føl. Jeg har glemt hvad Malins moster hedder, men ligesom Malin får hun løbende undervisning af Arthur Kottas og Manuel de Oliveira og hun var utrolig inspirerende at tale med. Hun brændte så meget for klassisk dressur, at jeg fik gåsehud af, at tale med hende. Hun anbefale Manuel de Oliveira SÅ varmt, at jeg nu bliver nød til at se denne mand i aktion. Jeg har kun set film – sekund for sekund – igen og igen – på diverse dvd og youtube. Han er Anja Berans mentor og afholder kursus på Sparreholmsslott minimum hver anden måned. 

Legende lethed og stolt koncentration

Da jeg kom ned på ridebanen igen, var Malin næsten færdig med hendes elev. Den næste hest Malin red, Ganador er en PRE hest, den lignede ved første øjekast en lidt normal pony-agtig hest (hvis jeg skal være lidt grov). Men du skulle have set den hest da den blev redet! WOW – for en stund følte jeg mig hensat i en tyrefægtnings arena, hvor jeg blot iagttog en hest på arbejde. WOW – hvor den var smuk, bevægelserne, dens øjne der strålede af stolthed og af koncentration og den usynlige lethed Malin red ham med. Det var to venner som hyggede sig og “legede” – dog med høj koncentration.

Følsomme og intelligente heste kommer altid i klemme

Da Malin efterfølgende fortalte mig, at Ganador nær var slået ned, da den smed alt og alle af og var umulig at håndterer. Ja, så smeltede mit hjerte. Det var lidt den samme historie som med Kjartan. Ganador har dog en KÆMPE jernvilje og et STORT ego, hvor Kjartan blot var bange og når det kommer til stykket en utrolig sød hest. (Kjartan er idag den nemmeste hest, at ride og selv nybegyndere kan ride på ham). Det tror jeg ikke denne hingst ville finde sig i med dens personlighed. Da Malin så bad ham om, at lægge sig ned og hun kunne ligge sig oven på sin hest og bede om mulekys, ja der måtte jeg simpelthen have et foto. Malin optræder i Sverige med denne hest og udover at han er uddannet på et højt klassisk niveau, så han kan lave alle mulige tricks.

Herefter trænede hun frieser hesten Wout fra jorden. Malin var så sød, at jeg fik lov til at arbejde ham fra jorden også. Det var super lærerigt. 

En trøst til hoppeejere

Malin har en meget god pointe mht hopper. Jeg fortalte, at Frøken Bowie er utrolig let at distraherer og at hun ikke er konstant under hjælperne, som om hun under træningen ligesom “drifts away” i en slags dagdrømmeri. Malin griner og siger, ja det er jo derfor at spanier og portugiser kun rider hingste og vallakker for SÅDAN ER HOPPER. Jeg har haft 4 hopper og min erfaring er, at hopper (ligesom os kvinder) skal spørges pænt om vi vil, også vil vi måske… Eller måske ikke… Og det er netop det vi hoppeejere elsker og hader ved de hopper. Østrogen er altså noget som både er uimodståelig charmerende og utrolig irriterende på samme tid. Jeg tror 1/2 af verdens befolkning er enig.

Så var det min tur

Jeg fødte jo 22/12 og begyndte først at ride igen her for en 3-4 måneder siden. Dertil har jeg været ret afhængig af lillepigens middagslur – om den var på 30 minutter eller 2 timer. Så jeg sagde til Malin som det er, at jeg altså ikke er i min bedste rideform, hverken med timing, følelse eller teknik eller noget andet overhovedet. Men den søde 22 år gamle PRE Faeton var så sød ved mig. For første gang red jeg i en portugisisk sadel og hesten? Ja, han var utrolig sød og godt trænet. Min hoved og krop kørte på højtryk af koncentration; renver, traver, shoulder in, legyelding, piaff, passage osv. OG, wow hvor jeg koksede lidt rundt i de engelske udtryk endnu engang – hehehe!

Send lige en tak

Jeg er SÅ taknemmelig for, at Malin ville udsætte sine heste for min rustne rytterkrop. For følelsen af at ride korrekt, den kan ingen få fortalt eller læse sig til, den bliver du nødt til at opleve og føle på en hest for at forstå. Det var guldværd for mig. Jeg undskyldte dog til Faeton bagefter, jeg fik lidt ondt af ham og han var så venlig. Så alle – send lige en kærlig tanke til de heste, du har redet på igennem dit liv for, at de har været så flinke at lade os lærer, så vi kan blive bedre.

Livet er spændende 

Min tur til Sverige blev fuldstændig anderledes end hvad jeg havde regnet med. MEN WOW hvor er jeg bare glad. Jeg fik så meget info og viden og nye venner. Malin Hellstedt er løbende under uddannelse af Arthur Kottas, Manuel de Oliveira og Anja Beran. Arthur Kottas, Manuel de Oliveira og Anja Beran er efter min mening de dygtigste ryttere vi har i verden pt. Jeg vil varmt opfordre alle til at deltage i Malin Hellstedt kurser. Hun er en meget dygtig rytter og ridelærer. Jeg vil forsøge, at få Malin til København / Nordsjælland omegn i 2017 og undervise en weekend. Der vil være begrænset adgang så, hvis du er interesseret allerede nu, så send en mail til lea@vildmedheste.dk og jeg vil sørge for at holde dig informeret.

En STOR TAK

Og sidst men ikke mindst – en STOR tak til Åsa fra Sparreholmsslott som formidlede kontakten til Malin og en STOR tak til Malin at hun inviterede mig ind på hendes skønne klassisk svenske gård.

Du ville måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Har du en kommentar til artiklen kan du tilføje den her under